Rundvisning i Byens hus

Den 1. onsdag i måneden, kl. 17-18, er der rundvisning i Byens hus. Alle årets 12 måneder. Her kan du tale med sekretariatet om mulighederne i huset, se lokalerne og mærke stemningen i Byens hus. Ved lån af Den Gamle Byrådssal er deltagelse obligatorisk.

Besøg Byens hus

Du er altid velkommen ind i Byens hus, i husets åbningstider. Brug Stuen, byt en bog, drik en kop kaffe og læs avisen, bliv inspireret til din næste udflugt i Roskilde, eller lav noget krea i værkstedet. Har du spørgsmål? Bare spørg!

Hvis du vil have en guidet tur, eller en lidt længere snak om hvordan netop du kan bruge lokalerne, så inviterer vi til rundvisning den 1. onsdag i måneden. 

Vi mødes i Stuen kl. 17 - vel mødt!

Obligatorisk rundvisning ved brug af Den Gamle Byrådssal

Den Gamle Byrådssal er et særligt lokale, derfor er der særlige regler for brug af Den Gamle Byrådssal. Det betyder blandt andet, at en af de ansvarlige ved jeres planlagte arrangement skal deltage ved en rundvisning, forud arrangementet finder sted. Så I kan få det bedste ud af lokalet, og vi i fælleskab kan passe på vores gamle og smukke lokale. 

Lån et lokale

Du kan låne lokaler i Byens hus til almennyttige formål og afprøvning af ideer. Her kan du læse mere om booking af lokaler og om lokalerne i Byens hus.

Lån lokale