
Sommer og fede aktiviteter!
Sommerliv er i fuld gang på Stændertorvet og Byens hus byder dig indenfor, hvor der er en masse underholdende aktiviteter for hele familien.
Nyhed
Sommeren har for alvor indtaget Roskilde
De lange, lyse dage skaber liv og Sommerliv på Stændertorvet skaber som altid en helt særlig stemning i byrummet. Torvet er i juli og august præget af ekstra aktiviteter, der gør sommeren til noget helt særligt.
I Byens hus holder vi af denne periode, hvor byen åbner sig, og fællesskabet bliver mere synligt.
Derfor inviterer vi både indenfor og udenfor til en række aktiviteter, der giver plads til kreativitet, ro og deltagelse.
Aktiviteter på torvet
· Petanque Udstyret står klar på torvet, og alle er velkomne til at være med.
Du får udleveret en kurv af husværten i Byens hus.
· Byens klaver Er åbent hver dag, og alle kan spille på eller stoppe op og lytte til.
· Medborgerskabet Her kan du dele dine bedste oplevelser i Roskilde på Tankevæggen eller finde den perfekte bog til sommeren.
Aktiviteter i Byens hus
· Det grønne cykelhjørne I stuen finder du årets Copenhagen Sprint indskrivningstavler for både kvinder og herrer.
· Vimpel-værkstedet I passagen hænger de fineste og farverige vimpler og pynter. Du kan selv lave vimpler i værkstedet i Stuen. Der er en guide, som du kan følge, og materialer som du frit kan bruge.
· Den Gamle Byrådssal Åben hver onsdag kl. 14–15 for alle, der ønsker at opleve et stykke Roskilde‑historie på nært hold.
- I stuen kan du også skrive et postkort med et sted, der betyder noget for dig, eller teste din lokale viden i vores quiz. Præmien er et Byens hus‑klistermærke.
Du kan følge med i vores aktiviteter og små sommerglimt på Byens hus’ sociale medier, hvor vi løbende opdaterer med nyt fra huset og torvet.
#alletidersdemokratihus #alletidersroskilde #sommerlivpåstændertorvet



























