28.03.23

Nødtørften 100 år!

De offentlige toiletter er vigtige, og vi er stolte af dem!

Det er nemlig Byens hus, og særligt husværterne, der sørger for at de offentlige toiletter er lige så indbydende, som de var da de blev indviet for 100 år siden.

Mindst hver 2. time, og derudover så snart der opstår behov, bliver toiletterne shinet op af vores dygtige husværter.

Og ja, vi mener at de offentlige toiletter er vigtige for demokratiet. For ærligt talt, hvis ikke man kan opfylde de helt basale behov, er det svært at blive og deltage. 

Derfor er dette essentielle lille permanente folkemøde, placeret midt imellem de to store huse, der også udgør Byens hus, er en stor del af den daglige drift og selvforståelse blandt personalet.


Toiletterne har åbent alle årets dage

  • Mandag-lørdag kl. 8-21 og søndag/helligdage 10-16
  • Og ofte udvidede åbningstider, ved større arrangementer i bymidten
  • Telefonnummeret til husværterne hænger flere steder, så ring endelig til dem hvis der mod formodning skulle mangle toiletpapir.
  • Du får det også lige her: 20 53 48 05

Nødtørften. Stedet der har sikret lokal deltagelse siden 1923. 

 

En fest har flere deltagere

Tak til Roskilde Avis for at gøre os opmærksomme på, at 100-årsdagen nærmede sig.

Og tak til Jesper fra Roskilde Museum, for at dele ud af sin store viden om bl.a. sanitære forhold i vores historiske bymidte.
Vi nåede omkring både toiletternes historie og det nylige fund af en pavebulle – en genstand der vidner om Roskildes forbindelse til paven i Rom, i middelalderen. Besøg Roskilde Museum for en VIRKELIG spændende rejse i tiden.

100 år er en imponerende alder, men det er jo ingen sag at stadig være frisk og veloplagt, når man bliver plejet og passet af de bedste husværter. Og daglig får visit af taknemmelige besøgende fra nær og fjernt, der behandler en så pænt. Tak fordi du er med til, at passe på vores fælles toilet og historie.