15.03.22

Forsamling om Ukraine

Roskilde vil gerne gøre noget!

Situationen i Ukraine påvirker os alle sammen, og  på kryds og tværs i #alletidersroskilde er der en kæmpe interesse for at bidrage - fra alle kanter og på alle måder. 
Derfor afholdt Roskilde Kommune, Byens Hus, Røde Kors Roskilde, Ukrainsk Klub Roskilde, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet Roskilde m.fl. en Forsamling om Ukraine i kantinen på Roskilde rådhus. Her fik alle interesserede muligheden for at mødes; uanset om man bare var nysgerrig omkring emnet, sidder inde med noget viden man gerne ville dele, har en idé til noget der kan gøres, eller et ønske om at bidrage, på en eller anden måde. 

Stort og varieret fremmøde

Over 100 deltagere, i alle aldre, havde afsat sin søndag eftermiddag til at blive klogere på hvordan Roskilde kan gøre en forskel for ukrainerne. Et mix af borgere, repræsentant fra erhvervslivet, foreningslivet, organisationer, folkevalgte og relevante kommunale forvaltninger mødtes på lige fod, og med et ønske om at hjælpe. 

 

Følg med i det fortsatte arbejde

Nogle af de initiativer der blev igangsat eller udviklet på, kan findes på viskaber.roskilde.dk. Her har du mulighed for at bidrage med ideer eller konkrete initiativer til at hjælpe ukrainske flygtninge. 

Viskaber.Roskilde