
Byens hus har fået ny leder
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Pernille Kapler Andersen som ny leder af Byens hus.
Nyhed
Pernille Kapler Andersen
Byens hus har fået ny leder. Pernille Kapler Andersen er tiltrådt stillingen og kommer med solid erfaring fra Roskilde Kommune, hvor hun siden 2010 har arbejdet med blandt andet udvikling, innovation og større events som Tour de France, DM i Skills og Copenhagen Sprint.
Hun har opbygget stor forståelse for byens liv, fællesskaber og stærke samarbejder, og hendes baggrund som kreativ underviser kombineret med en master i offentlig ledelse giver hende et godt fundament for arbejdet mellem mennesker, kultur og udvikling.
Pernille Kapler Andersen er et stærkt match til Byens hus’ værdier.
Hun har et tydeligt fokus på fællesskab, autenticitet og samskabelse.
Fremtiden for Byens hus er fuld af muligheder. Med Pernille ser vi frem til at udvikle huset videre - og vi er sikre på, at det bliver rigtig godt.
"Jeg ser frem til mange gode år i Byens hus, midt i hjertet af Roskilde – og til at hjælpe projektet ”Vaskeriet” Centralmagasinet - Sct. Hans på vej."
Uformel kaffesnak
Er du nysgerrig på "hende den nye pige” og har lyst til at sige hej?
Så kom forbi til en uformel kop kaffe i Stuen i Byens hus ☕
- Onsdag d. 8. april
- Kl. 15-17
- Der vil desuden være rundvisning kl. 17.00 for dem, der har lyst til at opleve huset

