Byens hus er studenterhus for 25.000 studerende i Roskilde

Kampagnen ”I Roskilde har vi ikke et studenterhus – vi har fire” er en del af indsatsen for at styrke studiemiljøet i Roskilde og synliggøre de eksisterende muligheder for byens mange studerende. Byens hus er et af studenterhusene! De andre studenterhuse er Gimle, Roskilde Bibliotekerne og INSP.

Nyhed

Byens hus er studenterhus for 25.000 studerende i Roskilde

Hver dag studerer omkring 25.000 unge i og omkring Roskilde. Behovet for stærke studiemiljøer og gode mødesteder er derfor stort. Et studenterhus har været efterspurgt som en måde at understøtte byens mange studerende på – og budskabet er klart: I Roskilde har vi ikke ét studenterhus, vi har fire!

Kampagnen sætter fokus på de eksisterende muligheder og er en del af en samlet indsats for at styrke studiemiljøet i byen. Byens hus er ét af de fire studenterhuse – sammen med Gimle, Roskilde Bibliotekerne og INSP.

På uddannelsestour i byen

For at bringe budskabet direkte ud til de studerende er Byens hus sammen med de tre andre studenterhuse netop nu på uddannelsestour. Indtil videre har vi besøgt fire uddannelsessteder – og fem mere venter! De fleste steder holder vi oplæg og stiller med en stand, hvor de studerende kan møde os, stille spørgsmål og høre mere om mulighederne.

Touren giver ikke kun mulighed for at fortælle om Byens hus – den giver værdigfuld indsigt i de studerendes behov og ønsker. Dialogoen i øjenhøjde er med til at gøre budskabet mere personligt for både os og de studerende. 

Et sted at mødes - planlagt eller tilfældigt

Byens hus tilbyder de studerende et sted at mødes – hvad enten det er planlagte studieaftaler eller tilfældige møder. Her er der plads til fordybelse i studiebøgerne. De kan låne lokaler gennem husværten, deltage i arrangementer eller selv tage initiativ til at skabe dem. Det vigtigste er, at vi tilbyder rare og trygge rammer, hvor de studerende kan være.

Stemningsbilleder fra Tour de uddannelsesby

#AlleTidersRoskilde #AlleTidersDemokrati