Malere – Et Fællesskab af Kunst
21. maj kl. 10 - 13
Har du lyst til at male?
VÆRKfører: Kunstnergruppen Roar.
Kom og mød Kunstnergruppen Roar i Byens Hus og/ eller på Stændertorvet – alt efter vejret på dagen!
Vi er en gruppe selvstændige og passionerede malere, der nyder at male sammen. Vi er ikke undervisere, men vi deler en fælles glæde ved kunsten – og vi vil gerne dele den med dig.
I maj stiller vi materialer til rådighed, herunder staffelier, maling, pensler og papir – det hele er klar til dig, der har lyst til at prøve kræfter med maleriet.
Kom og vær med – vi forventer blot, at du er selvkørende, da vi ikke tilbyder undervisning eller individuel hjælp.
Lige nu kan du opleve vores værker på udstillingen i Byens Hus – både i Orangeriet og Verdensrummet.
Vi glæder os til at male sammen med dig!