Fundraising-workshop

Dennis Hørmann, succesful fundraiser, entusiastisk formidler, skarp projektudvikler, og god ven af Byens hus, vil give dig de bedste forudsætninger for, at få dit projekt ud i verden! Tilbagevendende begivenhed.

To workshops med forskelligt indhold

Fundraising workshop i Byens hus, er faktisk to forskellige workshops. Men de hænger sammen, derfor taler vi om dem som en enhed. 

Fundraising workshop 1: Få realiseret dit projekt!

Målgruppe

alle som har en projektidé, og gerne vil blive bedre til, at gå fra idé til projektplan. Med målet at søge om fondsmidler. Max. 25 deltagere.

Fundraising workshop 2: Fra idé til færdig ansøgning!

Målgruppe

Primært for dem, som har været på Fundraising workshop 1, og dermed allerede har arbejdet med kernefortælling og fondssøgning – max. 10 deltagere.

Hvornår?

Fundraising workshop bliver afholdt 2 gange/år, og datoerne for 2023 meldes ud efter sommerferien. 

Hvis du ønsker at møde Dennis før det, er der mulighed for lidt uformel sparring i Stuen i Byens hus, den 22. maj og den 15. juni kl. 15-17. 

Fundraising workshop 1: FÅ REALISERET DIT PROJEKT!

Fundraising workshoppen henvender sig til alle som har en projektidé - max. 25 deltagere. Det er gratis at deltage.
På dagen arbejder du med udgangspunkt i dit projekt. Vi sparrer, vidensdeler og hjælpes ad.

Mål for dagen

Når du har deltaget på denne workshop i fundraising, vil du have opnået indsigt i det danske fonds- og puljemarked og vide, hvordan du retter henvendelse med både din idé og ansøgning. Målet er klart: at blive klædt på til at hente flere midler hjem fra fonde og puljer til udviklingsprojekter.

Du vil i løbet af dagen bl.a.:

  • Få indblik i hvordan fonde og puljer tænker og agerer på den anden side af bordet
  • Lære do's and dont's i forhold til ansøgningsmateriale - fra projektbeskrivelse til budget
  • Arbejde med din egen projektidé og bygge en kernefortælling op som første skridt
  • Vurdere en rigtig ansøgning og tage stilling til, om den skal have støtte eller ej
  • Lære mange forskellige fonde og puljer at kende - og hvordan du finder dem
  • Praktiske oplysninger om fundraising workshoppen sendes på mail en uges tid før workshoppen afvikles.

Fundraising workshop 2: FRA IDÉ TIL FÆRDIG ANSØGNING!

Fundraising workshoppen henvender sig primært til dem, som har været på den indledningsvise fundraising workshop i Byens Hus og som dermed allerede har arbejdet med kernefortælling og fondssøgning – max. 10 deltagere.

Mål for dagen

Når du har deltaget på denne workshop i fundraising, vil du have en klar handlingsplan for, hvad de skal gennemføre for at komme fra idé til færdig ansøgning – og vi tager 100 % udgangspunkt i hvor i processen du befinder dig lige nu og her.

Du vil i løbet af workshoppen fx kunne få rådgivning og sparring i forhold til:

  • Identificering og udvælgelse af fonde og puljer
  • One-pager og fondsdialog
  • Udfyldelse af ansøgningsskemaer
  • Ansøgningsstruktur og bilagsmaterialer
  • Budget- og finansieringsplan

På workshoppen opdeler vi deltagerne i grupper ud fra ovenstående. Vi sparrer, vidensdeler og hjælpes ad. Vigtig læring deles naturligvis i plenum.

Praktiske oplysninger om fundraising workshoppen sendes på mail en uges tid før workshoppen afvikles. Husk at medbringe egen bærbar PC.

 

Om underviseren, Dennis Hørmann

Dennis Hørmann har arbejdet professionelt med fundraising de seneste 10 år. Dennis er forfatter til ”Håndbog i fundraising” og står bag Danmarks største fundraising portal, Fonde.dk

https://fundraiseren.dk/