Unge træner unge - Skal der stå Demokrati Fitness Træner på dit CV?

Er du vild med demokrati og synes det er vigtigt, at flere deltager i vores demokrati? Er du mellem 15-25 år, og vil lære endnu en måde, at udbrede budskabet på?

Demokrati Fitness er 30 minutters træning, der giver demokratisk selvtillid og handlekraft i hverdagen. Som Demokrati Fitness træner kan du være med til, at give andre unge en sjov oplevelse der også er med til at give mod på at deltage i demokratiet.

Du bliver også en del af et lokalt og nationalt fællesskab om demokratisk selvtillid. 

Lige nu er det gratis at blive uddannet Demokrati Fitness træner, hvis du er mellem 15-25 år. 

Demokrati Fitness er pusterummet, hvor vi bliver mindet om at demokrati ikke er noget farligt eller fjernt. Demokrati er os alle sammen og noget vi øver os på – hver dag, hele livet. Samtidig er Demokrati Fitness et ’prusterum’, hvor vi udfordrer os selv til at blive bedre demokrater.
Indlæser formular

Nyt Demokrati Fitness-træner hold i Roskilde!

Fredag den 13. maj 2022 var alt andet end uheldig for og i Byens hus - det var dagen, hvor årets første Demokrati Fitness træner camp blev afholdt, og seks nye trænere blev uddannet.

Stort tak til de dygtige trænere, der uddannede det nye hold - Mie, Alma og Ibrahim. 

Anna, Agnes, Lucca, Steffen, Astrid og Søren - tak, fordi I valgte at bruge jeres Store Bededag på, at blive Demokrati Fitness trænere. Det var en stor fornøjelse - og dejligt at mærke, at I brænder for, at flere skal deltage i demokratiet!

 

Demokratimuskler - hvad er det?

Demokrati Fitness er et træningskoncept, der udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad demokrati er. Demokrati er noget man skal træne – og det må godt være både sjovt, udfordrende og meningsfuldt imens.

Ligesom mange af kroppens muskler skal aktiveres samtidig for at du skal kunne stå og gå, er der flere evner du skal bruge, for at deltage i demokratiet. Disse evner kalder vi demokratimuskler. Fordi de kan og skal trænes for at du skal blive bedre til at bruge dem, ligesom kroppen skal trænes. 

De 10 demokratimuskler

01 af 00